Venstresidig løbedrejningsoperationer - kvaegdyrlaegerne-himmerland.dk

Tilbageblik på 295 kikkert operationer af venstresidig løbedrejninger i 2010

Læs her Kvægfagdyrlæge Preben Bjerres artikel om løbedrejningsoperationer ved kikkertmetoden og de resultater han har fundet frem til. Se også de spændende billeder.

Løbedrejninger

Tilbageblik på 295 kikkert operationer af venstresidig løbedrejninger i 2010

Af Kvægfagdyrlæge Preben Bjerre

Indledning

Venstresidig løbedrejning kan opereres på 3 forskellige måder.

• Der laves en 15 – 20 cm lang åbning i højre side, løben trækkes over og hæftes i operations såret.
• Grümer-Steiner metoden hvor koen rulles om på ryggen, og løben hæftes i bugvægen med 2 suturer som stikkes blindt ind i løben.
• Kikkert operation, hvor der laves 2 snit i venstre side på ca. 2 cm hver, ved hjælp af kikkert sættes en sutur ind i løben, og den føres til bunden af bughulen hvor løben gennem bugvæggen hæftes til en tampon.

I Dyrlægerne Himmerland Kvæg udføres alle 3 metoder. Denne undersøgelse har kun behandlet kikkert operationerne, da det er den nyeste metode, og vi har været interesseret i om metoden har de fordele som international litteratur har beskrevet.

Data indsamling

Fra takseringsdatabasen er CHR-nummer på de 295 køer, der er opereret med kikkert, trukket ud. Fra denne liste har jeg valgt at se på den kontrolering, der er foretaget mindst 3 uger efter operation. Til sammenligning har jeg anvendt det, som besætningen har som mål EKM ved denne kontrolering. Denne gennemgang har resulteret i at 105 køer faldt ud af undersøgelsen, fordi data af forskellige grunde ikke var tilgængelige.

Årsag Antal køer

Besætninger der ikke er medlem af kontrolforeningen, og har derfor ikke ydelseskontrol 4
Køer solgt til besætninger, hvor det ikke er muligt at trække data 2
Fejl i dyrenummer 10
Køer slagtet før data er trukket fra dyreregistrering 38
Køer er aflivede eller selvdøde og sendt til destruktion 51

Resultater

De 190 tilbageværende køer havde i gennemsnit en ydelse på 31,8 kg EKM med en spredning på 9,4 kg EKM. Til sammenligning var det gennemsnitlige mål på 36,8 kg EKM med en spredning på 5,6 kg EKM.

Kontrolleret EKM Mål EKM Kontrolleret-mål
Middelværdi 31,8 36,8 -5,0
Spredning 9,4 5,6 8,7

Det er kendt, at løbedrejning opstår i forbindelse med kælvning, hvor børbetændelse er en hyppig lidelse der disponerer for løbedrejning. Men der er også andre forhold, der kan disponere og udløse en løbedrejning: blandt andet for voldsom ændring i foderblandingen som køerne tilbydes.
Jeg har undersøgt, hvornår løbedrejningen opereres i forhold til kælvningen, og figur 1 viser fordelingen af operationer efter kælvning. Af figur 1 ses at omkring 50 % af operationerne bliver foretaget i løbet af uge 2 og 3 efter kælvning.
De køer, som er mest udsat for løbedrejning, er de ældre køer, som det fremgår af figur 2, er ca. 25 % mellem 4 og 5 år gamle, hvilket normalt er køer der har fået 2-3 kalve.

I forbindelse med operationen bliver koen behandlet med medicin der giver en tilbageholdestid til slagtning på mindst 28 dage, De 51 køer, der er afgået til destruktion, er tidspunktet for afgang i forhold til operation vist i figur 3. Der er i gennemsnit gået 38,4 dage med en spredning på 55,4 dage efter operation, før de er afgået til destruktion.

Af de 51 køer er 30 køer sendt til destruktion i løbet af de første 3 uger, og det er nærliggende at konkludere, at løbedrejningen var en væsentlig årsag til at koen ikke overlevede. De 30 køer som døde i løbet af de første 3 uger, er døde i gennemsnit 10,6 dage efter operationen med en spredning på 6 dage.
Langt over halvdelen af de 30 køer var over 4 år som det fremgår af figur 4.

39 køer var slagtet, og som det fremgår af figur 5, er omkring 50 % af de slagtede køer først slagtede 120 dage efter operationen, og i den tid har de sandsynligvis givet en acceptabel ydelse.

Figur 6 viser aldersfordelingen af de køer, som blev slagtede efter operationen.
Og som det fremgår, er de gamle køer igen godt repræsenteret, hvilket jeg tolker på den måde, at en del af de køer ikke er løbet, men har fået lov til at give mælk så længe det var økonomisk rentabelt.

Diskussion

De opererede køer med tilgængelige ydelsesdata, lå uger efter operation med en ydelse i niveauet mellem 22,4 og 41,2 kg EKM. Den forventede ydelse skulle have været mellem 31,2 og 42,4 kg EKM. Jeg vil derfor mene, at de fleste køer opnår en ydelse, der kommer tæt på det forventede. De køer som ikke lever op til forventningerne, er for påvirkede af de lidelser, som har været årsagen til løbedrejningen.

Der er 30 køer, som er døde inden for 3 uger efter operationen, det svarer til ca. 10 %. Undersøgelsen viser, at mange af disse køer var ældre køer, og de fleste har været meget påvirket af ketose og børbetændelse. Om de også har haft fedtlever, kan undersøgelsen ikke vise, men det kan være en nærliggende mulighed.

Konklusion

Spørgsmålet om det kan betale sig at operere en ko med løbedrejning, kan besvares med et JA, hvis koen ikke har stået med løbedrejningen for længe eller er for påvirket af andre problemer. Det vil sige, jo tidligere en løbedrejning findes, jo bedre er prognosen for koens overlevelse og efterfølgende mælkeproduktion.
Erfaringerne viser, at opereres koen kort tid efter løbedrejningen opstår, genvinder den ydelsen i løbet af 4-7 dage, og efterfølgende opnår de den forventede ydelse.

Figur 1. Tidspunkt for operation i forhold til kælvning. (X-akse = antal dage, Y-akse = antal køer).

Figur 2. Køernes alder ved operation. (X-akse = år, Y-akse = antal køer).

Figur 3. Tidspunkt for afgang til destruktion i forhold til operation.

Figur 4. Aldersfordeling af alle døde køer efter operation. (y-akse = antal køer).

Figur5. Tidspunkt for slagtning i antal dage efter operationstidspunkt.

Figur 3. Aldersfordeling af alle døde køer efter operation. (y-akse = antal køer).